Handelsbetingelser

Velkommen til Nicola’s Choice

Nicolaschoice.dk ejes og drives af Nicola W, CVR-nr. 35691375, Skovkrogen 1, 3400 Hillerød, tlf. 40183853, info@nicolaschoice.dk.

Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer på Nicolaschoice.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. 


Bestilling

Nicolaschoice.dk er åbent 24 timer i døgnet, så du kan derfor altid handle hos os.

For at handle hos Nicolaschoice.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du ikke er fyldt 18 år kan du alligevel handle hos os, hvis du har indhentet dine forældre’s accept eller iøvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Når du har valgt de varer du vil købe, kan du se dem i ”indkøbskurven”.  Du kan ændre indholdet af indkøbskurven helt frem til bestillingstidspunktet.

Eventuelle ekstra betalinger for eksempelvis fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden betaling.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., og betalingsform.

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.


Betaling

Nicolaschoice.dk modtager betaling med Visa Dankort, Mastercard, Visa Electron og Maestro. Vi trækker pengene når varen sendes fra lager. 

Når du bruger dit betalingskort hos Nicolaschoice.dk bliver alle dine kortoplysninger krypteret med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer). Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS og det er derfor helt sikkert at betale med dit betalingskort.

Ved brug af Visa Dankort og opkræver Nicolaschoice.dk ikke nogen gebyrer. Ved brug af internationale betalingskort opkræves et betalingsgebyr på 1,25 % for dansk udstedte kort og fra 2,25 % for udenlandsk udstedte kort.

Alle priser på Nicolaschoice.dk er inkl. 25 %moms, og i DKK. Priserne er gældende indenfor Danmark’s grænser og er dagspriser.


Fragt og levering

Nicolaschoice.dk sørger for levering med DAO, GLS eller Postnord til pakkeshop eller hjemme adresse og bestræber os på at afsende dine varer inden for én hverdag, hvis de pågældende varer er på lager. Du vil modtage besked, hvis varerne mod forventning ikke er på lager. Forsendelse koster DKK 49,- (gratis ved køb over 499,-)

Der tages forbehold for prisjusteringer.

Afhentning i butik: Hvis du vælger at afhente dine varer i vores butik i Hillerød er der ingen fragtomkostninger og du modtager en SMS når pakken er klar til afhentning i butikken.

Ved bestilling af møbler, skrøbelige varer samt større varer forbeholdes retten til at sende ordren med fragtmand. Det er gratis hvis du køber for over DKK 499,-  


Fuld returret i 30 dage

Hos Nicolaschoice.dk har du 30 dages fortrydelsesret, regnet fra den dag du modtager varen.

I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Når du har modtaget varerne må du kun håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Hvis varen er brugt, kan det medføre værdiforringelse ved returnering.

På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret på grund af varens art, eller hvor du kan fortabe din fortrydelsesret ved at bryde plomberinger. Dette gør sig gældende ved sæber og cremer samt delikatesser i forseglet emballage.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du give os meddelelse herom senest 30 dage efter modtagelsen af varen ved at sende en mail til info@nicolaschoice.dk.


Returnering           

Ved fejl, mangler eller udeblevne leverancer skal du henvende dig til: info@nicolaschoice.dk

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til ovennævnte adresse. Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og vi skal have modtaget varerne retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.

Ved tilbagelevering skal du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Det vil sige, at varerne skal returneres i original emballage og herefter en beskyttende indpakning. Der må ikke påklæbes adresselabel direkte på varen eller den originale emballage, da varen i så fald ikke vil kunne sælges videre til fuld pris. 

Ved returnering skal der vedlægges kopi af faktura/ordrebekræftelse. Beskriv venligst hvorfor varen returneres.

Når vi modtager varen retur, checker vi den og du vil få tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved dit køb. Beløbet vil blive tilbagebetalt til samme betalingsmiddel du benyttede ved købet. Der kan gå 5-7 dage fra modtagelse af varen til ekspedition af returvaren.

Hvis du returnerer en vare og ønsker pengene retur istedet for et tilgodebevis, opkræver vi et fragtgebyr svarende til vores oprindelige fragt omkostninger. Fragtomkostningerne er: dkk 49,- Returpakken må ikke veje mere end 20 kg og længste plus korteste side må max være 80cm.   

Ved returnering skal vedlægges en returseddel - klik her:

https://retur.pakkelabels.dk/nicolaschoice

Når du har betalt for en returlabel, vil der åbne en side med instruktioner vedr hvordan du klargør din returpakke ved at hente din returseddel og pakkelabel. 

VIGTIGT: Vi modtager ikke pakker sendt pr efterkrav og vi afhenter ikke pakke i pakkeshops.


Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist, hvis varens værdi er forringet pga:

  • du reelt har taget varen i brug
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
  • du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm

 

Hvis du ønsker at bytte til en anden vare, beder vi dig lave en ny bestilling på nicolaschoice.dk

 
Reklamationsret

Dit køb af omfattet af købeloven og det betyder at der ydes 2 års reklamationsret i henhold til loven. Det vil sige at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Vi forbeholder os altid ret til at afgøre, hvilken form for kompensation du modtager.

Forudsætningen for at få kompensation er, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvis du vil reklamere, skal dette ske indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejl eller mangler ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt efter fejlen er opdaget.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare skal du sende os en mail til info@nicolaschoice.dk. Her skal du oplyse om fejlen og dit ordrenummer/fakturanummer.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

Persondata

Hos Nicolaschoice.dk tager vi ansvaret for dine private oplysninger meget alvorligt og vi forpligter os til at beskytte dine private oplysninger. Som bruger af Nicolaschoice.dk. er du omfattet af EU's persondataforordning, hvis formål er at beskytte dine private oplysninger. 

For at kunne handle hos Nicola’schoice.dk har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Email-adresse
Telefonnummer (helst mobilnummer) så pakke distributøren kan sende dig besked om din pakke – eller vi kan kontakte dig ved spørgsmål.


Vi indsamler ovenstående oplysninger for at kunne levere varen til dig samt for at kunne udsende nyhedsbreve. Disse data sammen med oplysninger om, hvilke varer du har købt bliver gemt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår oplysningerne vedrører, jf. Bogføringslovens § 10. Vi benytter os af en række tredje parter der opbevarer og behandler data på vegne af Nicolaschoice.dk. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige hos Nicolaschoice.dk er indehaveren.

Oplysninger afgivet til Nicolaschoice.dk videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde hos Nicolaschoice.dk har du ret til at gøre indsigelse mod registreringen i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Du har også ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger der er blevet registreret om dig.

Dette er version 1 af Nicolachoice.dk's persondatapolitik dateret 22.Maj 2018 

 
Cookies


På Nicolaschoice.dk benyttes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre dit besøg på Nicolaschoice.dk så nemt som muligt. En cookies er en lille datafil som holder styr på hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer, hvordan dette gøres afhænger af din browser.


Lovvalg og værneting

Køb af varer på Nicolaschoice.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.